Share
Webløsninger
Når vi udvikler hjemmesider så er vores primære fokus (ofte til
stor forundring hos vores kunder) indholdet og ikke det grafiske
udseeende og layout. Årsagen til dette er, at en hjemmeside efter
vores opfattelse har en meget ringe værdi, hvis ikke den formår at
præsentere sit budskab på en ordentlig måde - den skal med andre
ord være let at forstå og fortolke af såvel menneskelige besøgende
som søgemaskiner.
Søgemaskineoptimeret, så alle forstår indholdet
Af denne årsag er alle de websites vi producerer kodemæssigt
optimeret til søgemaskiner såsom Google, Yahoo, MSN, Bing mv. - en
disciplin som vi kontinuerligt bliver bedre til, og som dele af
vores team har arbejdet professionelt med siden år 2000. Udover den
kodemæssige optimering så arbejder vi efter en model, der i vid
udstrækning automatiserer de fundamentale processer for
søgemaskineoptimering af samtlige af hjemmesidens unikke sider - så
er alt det basale klaret, og så kan du koncentrere dig om at
producere kvalitetsindhold.
Bygget på standarder, så alle ser det samme
Et andet meget karakteristisk træk ved vores web-løsninger er,
at de alle baserer sig på ren, letvægtig, W3C-standard-overholdende
(W3C = World Wide Web Consortium) XHTML & CSS-kode, primært
baseret på "XHTML 1.0 Strict" og "CSS 2.1", der
er kombineret med vores egen standard for hvordan koden, strukturer
mv. bygges op. Dette er et område som ikke interesserer de fleste
kunder, men vi er overbeviste om at årsagen er manglende kendskab
til området - for det er essentielt. En af de klareste fordele ved
at arbejde efter disse standarder er, at overholdelsen af disse
standarder gør det muligt at få en hjemmeside til at fremstå ens i
alle de "store" browsere, der tæller:
- Microsoft Internet Explorer 6, 7 & 8.
- Mozilla Firefox 3.
- Apple Safari 4.
- Google Chrome.
- Opera.
Når ens hjemmeside er ens primære ansigt udadtil (hvilket den jo
ofte er), så er det jo en fordel at vide, at størstedelen af ens
potentielle kundegruppe oplever hjemmesiden ens. En website skal i
dag være cross-browser-kompatibel!
Hvis du er kritiker og tænker, "hvorfor udvikler de dog kun
i henhold til CSS 2.1, når der findes en CSS 3-specifikation",
så er svaret, at for os betyder det mere, at vores produktioner
fungerer på en bred kundegruppe, end at vi anvender de nyeste
teknologier. Det ville jo være surt at have udviklet en
web-løsning, der ikke fungerede for 70 % af de potentielle brugere,
ik'?
En anden klar fordel ved at anvende standarder er, at det gør
det muligt for os at internt at tilføre ressourcer til et givent
projekt uden at det indebærer, at der skal anvendes en masse
omstillingstid i relation til at forstå kodebasen i projekt. Når
alle arbejder efter samme standarder, kan alle forstå det udførte
arbejde, og ofte er det ikke, ud fra koden, muligt at identificere
hvem der er ansvarlig for en given stump kode - og så ved man at
standarden fungere.
- Tags:
- XHTML,
- CSS,
- JavaScript,
- Google Analytics,
- RSS-feeds,
- Umbraco CMS,
- Sitecore CMS,
- E-commerce,
- Blog,
- AJAX,
- Google Maps,
- Google Urchin,
- Microsoft .Net (C#),
- Webservices
- Vil du læse mere inden for denne kategori?
- Gå til næste side