Hjemmeside-historikken

Vores egen hjemmeside er nu på 3. udgave, og vi elsker den. Den giver os en alsidig platform, der understøtter vores forretning - og det er jo præcis hvad en hjemmeside skal.

Release 1: 2006/07 - 2007/07

I perioden juli 2006 til samme måned året efter kørte første udgave af vores hjemmeside, hvor vi rent faktisk havde fokus på det budskab, der blev kommunikeret.

Du kan se et par screenshots af løsningen herunder.

Release 2: 2007/09 - 2009/08

Vi var så at sige glade for Release 1, men da vi nåede foråret 2007 var det tydeligt, at hverken den grafiske profil eller hjemmesidens funktionalitet længere passede på vores virksomhed, der havde udviklet sig eksplosivt i det forgangne år - og dermed var det tid til at få rettet op på situationen, og få en hjemmeside, der understøttede vores virksomheds aktuelle behov.

Klog af "skade" så involverede vi vores grafiske samarbejdspartner, Thomas Andersen fra Neolab, i projektet, og der blev udviklet en grafisk profil som vi kunne identificere os med, samt designet til en hjemmeside der imødekom alle de mangler som den forrige havde haft.

Efter et ordentligt og intenst "sprint" lancerede vi d. 1. september 2007 så Release 2 af hjemmesiden, og du kan se et par screenshots af den herunder.

Release 3: 2009/09

Med to år på bagen er Release 2 nu gået på pension, og har overgivet pladsen til Release 3. Release 2 har gjort det godt, men vi syntes ikke længere at den var repræsentativ for de webløsninger som vi leverer til vores kunder, og det var efterhånden tydeligt at den baserede sig på vores erfaringsniveau for 2 år siden - hvilket er positivt, for det betyder, at vi har udviklet os siden da.

Udviklingen af Release 3 har stået på i et par måneder, og startede på det konceptuelle plan i april måned, hvor vi tog de første "spadestik", der gik på at identificere de mangler som Release 2 havde (både funktionelt og kodemæssigt), og komme med konstruktive løsninger på disse problemer. Da vi havde disse ting på plads, gik vi i gang med at konceptuelt at redesigne designet, og fik organiseret og specificeret de logiske klynger der skulle danne grundlaget for det grafiske design af den nye hjemmeside. Thomas Andersen (denne gang under navnet: "Made by Thomas") blev endnu en gang hevet på banen, og efter et par korte design-iterationer var et grafisk design på plads, der dels imødekom vores konceptuelle design, og dels baserede sig på vores nye "look", der gradvist over det sidste år er gået var lyst til mørkt - vi er ikke som alle andre, så hvorfor skulle vi dog ikke gøre opmærksom på det?

Indholdsmæssigt så baserer Release 3 sig på indholdet fra Release 2 blot med adskillige tilføjelser, så hvis du er en af vores tro besøgende, så kan du stadigvæk finde alt det indhold som du er vant til - og hvis det ikke ligger helt der hvor du er vant til, så kan du bare søge på det, og så skal det nok dukke op.

Du kan se et par screenshots af løsningen herunder.

 

Tags:
XHTML,
CSS,
JavaScript,
Google Analytics,
RSS-feeds,
Umbraco CMS,
Blog
Klestrup partners
København / Århus
Tlf: (+45) 70 200 160
Fax: (+45) 70 200 179
Email: info@klestrup-partners.dk
© 2003-2010 Klestrup partners
Partners